tirsdag den 23. marts 2010

En skoledag på Olympich Hgh

Torsdag (18. marts) skulle vi endnu en gang deles op i grupper, og undervises af en specifik lærer. Denne gang var det hos en mand ved navn, Mr. Vitale. Han er, som Mr. Eudy, også kendt for sine anderledes og spændende undervisnings metoder.

Timen startede ud som enhver anden skoletime. Dette blev der dog hurtigt ændret på, da Mr. Vitale bad os om at finde på en immigrationsrelateret sætning, mens han lige skulle over på kontoret. 2 min senere trådte der en asiatisk diktator ind ad døren. Han råbte af os på en sprog vi ikke forstod og gav os ark vi skulle udfylde. Disse ark gav dog ikke meget mening, og det var ikke muligt at få instrukser fra denne voldsomme diktator, så der opstod hurtigt en del forvirring. Han opførte sig meget voldsomt, men vi kunne næsten ikke undgå at smile lidt, over Mr. Vitales meget kreative udklædning. Han var nemlig iført en spandex mask, en paryk, hat og tørklæde.

Efter nogen tid kom forklaringen så, at dette var en typisk situation, immigranter kunne blive udsat for. Tilbage i det tidlige USA skulle man nemlig igennem en slags ”idiot-test” for at få adgang til landet.

Michael Rytter Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar