søndag den 14. marts 2010

Dag 5

I dag har mange af vi danske elever oplevet den amerikanske kirke på aller nærmeste hold. Den amerikanske fremgangsmåde er meget anderledes end den danske, og i hver kirke er der forskellige måder at holde gudstjeneste på. For os der bor hos Jasmine Nix(Michael, Patrick, Mads, Frederik og Christian) var kirken meget speciel, især fordi deres normale kirke ombygges, så gudstjenesten foregik i en biograf. Gudstjenesten indeholdt bl.a. live kirkerock, diasshow og en lang prædiken.
Udover den specielle gudstjeneste var vi og Ida og Marie Louise, som bor hos Heather Armstrong, og Simone, som bor hos Brittany Rowland, for første gang på en kæmpestor, god restaurant, Cheesecake Factory. Her fik vi sandwiches, burgers, pasta og pizza i stor stil, og selvfølgelig også de berømte cheesecakes.
I løbet af ugen skal vi arbejde med vores AT-projekt om "Immigration i USA", hvor vi bl.a. skal udspørge en af lærerne på Olympic High og søge oplysninger på "Homeland Security".

0 kommentarer:

Send en kommentar