onsdag den 17. marts 2010

Mr. Eudy's class

Mandag d. 16./3 var hele klassen skiftevis inde i Mr. Eudy’s klasse på Olympic High. Mr. Eudy er en af de mere populære lærere på skolen, og han blev sidste år hædret med prisen som ”Teacher of the Year” på Olympic High. Han underviser med stor passion og går meget op i sit fag med stor entusiasme. Han har tydeligvis et kreativt hjerte, idet han har opfundet ”EudyBucks” som eleverne i klassen får når han føler de fortjener det. Også musikken, når eleverne arbejder, adskiller sig meget fra andre læreres fremgangsmetoder i timerne. Selve timen vi overværede handlede specielt om japanere i USA under 2. Verdenskrig. Især efter angrebet på Pearl Harbor. Efter Pearl Harbor blev næsten alle japanere i USA kørt til lejre, hvor de, bevogtede, kunne vente indtil krigen var slut. USA fik altså visse fordomme mod japanere efter angrebet på Pearl Harbor, f.eks. følte de, at alle japanere var en mulig spion, terrorist eller en anden trussel mod det amerikanske samfund. Men en dag anklagede Mr. Korematsu, som egentlig var fra USA, den amerikanske stat, for brud på forfatningsloven. Han endte dog med at tabe sagen. Midtvejs i timen blev vi bedt om at gå rundt i lokalet, hvor Eudy havde hængt billeder fra lejrene, og citater fra retssagen mod USA. Vi blev bedt om at vælge det citat og det billede, der gav den største reaktion fra vores side, både positivt og negativt. Til sidst blev de danske elever sat i gruppe med de amerikanske elever, hvorefter vi gruppevis diskuterede vores valg af billede og citat. Alt i alt en meget anderledes undervisning, men en undervisningsform, der skaber større opmærksomhed blandt eleverne samtidig med, at det er underholdende.

0 kommentarer:

Send en kommentar